Rocky Balboa - En flugt fra virkeligheden

Af: Simon Østergaard Chievitz, Jonas Sølberg, Simon Østergaard Chievitz (læst af), Jonas Sølberg (læst af)

Lytteprøve

Beskrivelse

Vi befinder os i USA i 1980’erne. Når virkeligheden ikke skriver tilstrækkelige historier, træder USA’s ideologiske fiktionsmaskine til. I en tid hvor Den Kolde Krig raser både fysisk og psykisk, bringer Sylvester Stallone med Rocky-filmene det drama til boksning, som virkelighedens mester Larry Holmes aldrig formår.

Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.
Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning. Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier. Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Yderligere informationer