Det halve menneske

Af: Kim Basse, Morten Rønnelund (læst af)

Lytteprøve

Beskrivelse

Man siger, at klæder skaber folk, men gør titler som arkitekt, havnearbejder og arbejdsløs det også? Det spørgsmål angriber Det halve menneske og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at bryde den sociale arv.

Bogen ligger i samme selvbiografiske spor som Morten Papes Planen og Yahya Hassans digte.

Lars er vokset op i det kriminelle og socialt belastede kvarter Frydenlund, hvor teenageårene var præget af vold, stoffer og rambuktyverier. Faren var alkoholiker, moren skredet, og storebroren og vennerne "tabere" som han selv.

På overfladen har den voksne Lars brudt sin sociale arv: Han er blevet uddannet arkitekt og venter et barn med sin kæreste, Mette, der er jurist i sin fars advokatvirksomhed.

Men Mette kender ikke til Lars’ barske baggrund, der stadig hjemsøger ham, og sandheden truer nu både ham selv og hans ufødte barn.

Det halve menneske bygger på virkelige hændelser og er bl.a. inspireret af Tilst-sagen fra Aarhus, hvor to unge biltyve blev skudt og dræbt af politiet.

KIM BASSE OM SIN OPVÆKST
"Når min far kom hjem fra arbejdet på havnen, var han udmattet og havde ikke ret meget overskud. Hvis der opstod konflikter, var det derfor lettere at råbe ad min bror og mig, mens min mor ofte fik tæsk. En dag min far var fuld, tog han os med ned foran boligblokken på græsplænen. Her kastede han os bogstaveligt talt rundt og fortalte os, at nok havde vi ikke ordene i vores magt, men vi havde vores næver, og det var vores middel til at forsvare os. Så mens andre børn lærte at slå vejrmøller, lærte vi at slås."
- Interview i Politiken

"Folk har et ansvar for deres eget liv, men man kan ikke løfte det alene, når man vokser op i et område som Frydenlund – børnene kan slet ikke. Jeg savnede selv nogen, der ikke pegede fingre, men rakte en hjælpende hånd."
- Interview i Jyllands-Posten

"Vi så os selv som stolte proletarer. En enhed, der stod sammen mod resten af verden uden for Frydenlund. En verden, som vi ikke forstod og betragtede med skepsis og mistro. Selvom vi godt vidste, at vi befandt os på bunden, var respekt ekstremt vigtigt for os. Men når man snakker om »respekt« i de kredse, så mener man i virkeligheden frygt."
- Interview i Berlingske

Yderligere informationer