Uhelbredelig

Af: Cille Lewinsky, Cille Lewinsky (læst af)

Lytteprøve

Beskrivelse

28-årige Trine Tonnesen står ved indgangen til voksenlivet, men ved, at det ikke bliver et langt ét. Hun er erklæret uhelbredelig syg med kræft i æggestokkene.

I femte og sidste afsnit af "Cille er bange for at dø" fortæller Trine Tonnesen om, hvordan man accepterer, at man er én af de uheldige, om at leve med en dødsangst, der ikke er en angst på afstand, men en, der følger dig alle døgnets 24 timer. Og om sorgen over at pålægge ens kæreste og familie den sorg, det er at miste.

Vært og tilrettelægger: Cille Lewinsky
Medvirkende: Trine Tonnesen
Redaktør: Mette Hovmand-Stilling
Musik: Er der nogen i himlen, Danser med Drenge
Produceret af Talk Town, Story House Egmont

En podcastserie om at have livet foran sig og alligevel være bange for at dø. Cille Lewinsky er 26 år og prøver i denne serie at slutte fred med den angst, der har fyldt alt for meget de seneste år. Hun frygter dagligt at blive kørt ned, når hun cykler rundt i Københavns gader. Hun fyldes med angst, når hun hører om andres sygdom. Og hun har endnu aldrig set et dødt menneske – og gruer for den dag, hun gør. I denne podcast taler hun med eksperter, der dagligt arbejder med døden, og med mennesker, hvor døden er skyggen, de aldrig kan slippe af med. Måske vil hun – og du – blive mere afklaret med, at vi alle ender samme sted; i jorden. Vært og tilrettelægger: Cille Lewinsky Medvirkende: Skiftende Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Fotograf: Les Kaner Cover: Alek Modin Cille Lewinsky er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 'Cille er bange for at dø' er Cille Lewinskys første podcastserie. I 2020 blev hun hædret med årets talentpris af Center for Podcasting for netop denne podcast.

Yderligere informationer