Soldaterne

Af: Gynther Hansen

Læseprøve

Beskrivelse

Ernst vokser op i en tysksindet familie under Anden Verdenskrig. I krigens sidste år begynder hans forældre og hans storebror for alvor at samarbejde med tyskerne, og familien flytter fra Aabenraa til en tysk militærlejr i Langeskov, hvor de skal stå for forplejningen.

Ernst er klar over at naboer og kammerater ikke nærer den samme næsegruse beundring for de tyske soldater, som han selv, og det skaber store konflikter i drengens sind. Konflikter der vil komme til at præge resten af hans liv.

Gynther Hansen skildrer i "Soldaterne" livet i en tysk militærlejr indefra, og tegner et nuanceret billede af de svære vilkår for drengen Ernsts udvikling.

"Soldaterne" er andet selvstændige bind i Gynther Hansens trilogi "Grænseland".

Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.

Yderligere informationer