Livet med endometriose med Louise Dreisig

Af: Emma Libner, Emma Libner (læst af)

Lytteprøve

Beskrivelse

Sygdommen endometriose rammer i gennemsnit hver 10. person med livmoder. Alligevel ved vi ikke ret meget om den. Det betyder både lange ventetider på en diagnose og manglende forståelse for endometriosens bivirkninger for dem, der lever med sygdommen. I dagens afsnit af Kh Underlivet taler Emma Libner med journalist, forfatter og endometriosepatient Louise Dreisig om, hvad det vil sige at have endometriose, hvordan man kan reagere, hvis man mistænker at have endometriose, og hvorfor det er så vigtigt med mere fokus på den smertefulde sygdom, der rammer så mange. Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer. Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Yderligere informationer