Jørn Havbo i kystpolitiets tjeneste

Af: Børge Mikkelsen

Læseprøve

Beskrivelse

Jørn kommer ud på nye halsbrækkende eventyr, da han igen går til søs. Denne gang træder han i kystpolitiets tjeneste ved Alaskas kyst, hvor nogle japanske fiskere længe er sluppet af sted med ulovligt fiskeri. Ved hjælp af et snedigt spion- og signalsystem er det lykkedes dem at slippe under radaren, og politiet ser magtesløse til, mens laksene forsvinder i hobetal. Jørn tager endnu engang mod til sig og vover pelsen i et ihærdigt forsøg på at finde japanernes bagmand og sætte en stopper for forbrydelserne. Børge Mikkelsen (f.1909) har skrevet adskillige bøger om søfart og eksotiske eventyr. Disse historier er inspireret af hans mange personlige oplevelser som eventyrer på de syv verdenshave, og hans serie om den unge sømand Jørn Havbo har vækket begejstring blandt ungdommen over hele landet. Ligesom sine romankarakterer har Børge Mikkelsen flere gange sat livet på spil, men han er altid sluppet heldigt ud af de prekære situationer. Han er blevet tildelt Redningsmedaljen for de mange gange, han har reddet menneskeliv. Mikkelsen romaner bliver blot endnu mere spændende, når man tænker på, hvor mange af de heftige situationer der er baseret på hans egne oplevelser som eventyrer.

Yderligere informationer