Fru Gyllembourg og hendes værker i forhold til vor tid

Af: Benedicte Arnesen Kall

Læseprøve

Beskrivelse

Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af sin tids mest berømte forfattere og en af de mest berygtede kvinder i Danmark, efter hun lod sig skille fra sin landsforviste ægtemand, P.A. Heiberg, for at gifte sig med sit livs store kærlighed, den ludfattige baron Gyllembourg. Benedicte Arnesen Kalls foredrag om den tragiske forfatter relaterer både fru Gyllembourgs skæbne og værker til sin egen tids samfund og litteratur og tegner samtidig et tidsløst billede af den interessante og viljestærke forfatter.

Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

Yderligere informationer