Fiskerne, E-lydbog - Lette klassikere

Af: Hans Kirk, Egon Rasmussen (læst af), Helle Helmersen (revideret af)

Lytteprøve

Beskrivelse

Det var en lun sommeraften. En lille flok mænd stod yderst på broen. Det var fiskerne fra Vesterhavet. Mændene var klædt i fint, blåt tøj med blanke støvler og mørke hatte. De så ud over fjorden. De stod og ventede på skibet med konerne og børnene. De havde besluttet, at de ville slå sig ned her ved fjorden. De havde købt vand og ret til at fiske med ålestader og bundgarn. Sådan starter historien om de 6 fiskere og deres familier. De rejser fra et hårdt og fattigt liv ved Vesterhavet. De håber at de kan få et bedre liv ved at flytte ind ved fjorden. Fiskerne er meget religiøse. De tilhører Indre Mission. Folkene på den nye egn har en anden tro, men fiskerne kæmper for deres. De kommer med håb og Jesus i deres hjerter. Et stærkt billede af livet hos de fattige i 1920’erne. Indtalt i moderat læsehastighed af Egon Rasmussen. Samlet spilletid ca 5 timer.

Yderligere informationer