Elvira Madigan

Af: Kirsten Ahlburg

Læseprøve

Beskrivelse

Letlæsningsbog om den berømte kærlighedsaffære mellem Elvira Madigan og Sixten Sparre. Sixten er soldat i den svenske hær. Han er gift og han tilhører overklassemiljøet. Elvira er linedanser i et familiecirkus. En dag går Sixten i cirkus for at skrive om Elvira i avisen. De bliver forelskede i hinanden, men deres forhold er umuligt, så de vælger at flygte sammen. Bogen følger i dagbogsform deres korte tid sammen før de vælger at dø sammen.

Bogen udkom oprindeligt i 2000 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.

Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen “Skal vi danse” fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

Yderligere informationer