Edvard Munchs grafik

Af: Ole Sarvig

Læseprøve

Beskrivelse

Ole Sarvig var, udover at være digter, også kunstteoretiker og –kritiker. Med bogen "Edvard Munchs grafik" giver han et grundigt indblik i den norske kunstners produktion og værk. Ole Sarvig var i øvrigt stærkt optaget af menneskets fremmedgørelse i den moderne kunst – et tema der går igen i hans digte og romaner.

Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

Yderligere informationer