De første flygtninge - – Da tidslommen brast på Læsø

Af: Rasmus Thirup Beck

Læseprøve

Beskrivelse

Kattegat-øen Læsø har aldrig haft integrationsproblemer. Landets mindste kommune har nemlig aldrig huset hverken flygtninge- eller indvandrerfamilier. Indtil sommeren 2015, hvor den allerførste familie fra Syrien ankom. Dermed blev Læsø, med cirka 40 års forsinkelse, en del af det såkaldte multietniske samfund – og skal nu igennem den samme udvikling, som resten af Danmark har gennemgået. Det giver en unik chance for at undersøge mødet mellem et homogent samfund og en flygtningefamilie i sin reneste form. Journalist og Læsø-kender Rasmus Thirup Beck har fulgt familien gennem det første halve år på den lille ø i Kattegat. Og der er meget på spil. Hvordan vil de traditionelt konservative læsøboere, der omtaler selv folk fra Frederikshavn som dem ”ovrefra”, tage imod familien? Hvordan vil integrationen eller manglen på samme udspille sig? Vil de nye læsøboere falde til? Rasmus Thirup Beck har skrevet en enestående, medrivende og klog beretning om familien Ghosens ankomst til Danmarks eneste flygtningefrie samfund – en mikro-spejling af den helt store historie i Europa i disse år.

Yderligere informationer