Berlin og danskerne - Historien om danskere i den tyske hovedstad siden 1871

Af: Henrik Heinemeier, Lasse Rask Hoff (redaktør)

Læseprøve

Beskrivelse

Berlin har siden Murens fald vundet en vældig plads i danskernes bevidsthed. Tusindvis af danske turister rejser til byen hvert år, mange køber bolig, og danske kunstnere drager hertil for at arbejde i et frugtbart miljø. Men Berlin har altid tiltrukket danskere, og mange har gennem tiden ladet sig præge af byen – og sat deres præg på den. Berlin og danskerne er historien om danskernes møde med den tyske hovedstad fra kejserrigets grundlæggelse til i dag. Forfattere fra Herman Bang til Sissel-Jo Gazan, filmfolk fra Asta Nielsen til Ole Christian Madsen, billedkunstnere fra Franciska Clausen til Olafur Eliasson – listen over kulturpersonligheder er lang. Men bogen fortæller også om andre grupper: rejsende håndværkere, der slog sig ned i Berlin sidst i 1800-tallet; sønderjyder, som blev parlamentarikere i den preussiske landdag; danske journalister, der rapporterede fra Berlin i Det 3. Riges tid – og mange flere. Med Berlin og danskere har Henrik Heinemeier skabt den første samlede fremstilling af et vigtigt stykke dansk-tysk kulturhistorie. Bogen er illustreret og forsynet med forslag til ting, man kan se i dag. Det er således muligt for læseren – Berlins næste besøgende – at følge landsmænds historiske spor.

Yderligere informationer