4 dage i november del 1: 22. november 1963 - Mordet på John F. Kennedy

Af: Lars Græsborg Mathiasen, Anders Agner Pedersen, Lars Græsborg Mathiasen (læst af), Anders Agner Pedersen (læst af)

Lytteprøve

Beskrivelse

D. 22. november 1963 vågner John F. Kennedy sammen med sin kone Jackie på et hotel i Fort Worth, Texas. Kennedy er på en ugelang tur rundt i den store stat, der skal være en vigtig brik i Kennedys kampagne for genvalg til præsidentembedet året efter. Senere samme dag går turen til Dallas, hvor skæbnen vil det, at en anden mand, Lee Harvey Oswald, er mødt op med en riffel og dårlige intentioner.
Dette er første episode i podcastserien '4 dage i november' om de skæbnesvangre dage, der fulgte mordet på præsident Kennedy. I første afsnit tager værterne Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen dig med til starten, og fortæller om hvad der skete på dagen for mordet. Hvorfor var Kennedy i Dallas, hvad lavede han de morgen, og hvor var han egentlig på vej hen?

Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Manus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Klip: Camilla Sager
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild D. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori. I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C. Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet. Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'. Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'. 

Yderligere informationer